Parcelhuset er den mest almindelige boligform i Danmark. En stor del af dem blev bygget i årene fra slutningen af 1950’erne til midten af 1970’erne, hvor velstanden voksede, og mange familier fik råd til eget hus med have. Husene blev ofte bygget som typehuse, og derfor går de samme planløsninger igen i hele landet.
Kort fortalt
- Mange parcelhuse er bygget 1960–1980 som typehuse i ét plan.
- Typisk 120–150 m² med lang gang, tre-fire værelser og en stor stue.
- Køkkenet er ofte lukket, og der er et bryggers ved indgangen.
- Ombygning til køkken-alrum er den mest almindelige forandring.
Den typiske planløsning
Et klassisk parcelhus fra perioden er et rektangulært hus i ét plan med saddeltag eller fladt tag. Planen er delt i en dagzone med stue, køkken og spiseplads og en natzone med værelser og bad. Imellem dem løber en gang – ofte ret lang – med skabe langs den ene side.
- Entré og bryggers ved indgangen, ofte med adgang til carport eller garage.
- Lukket køkken med en spisekrog eller åbning til spisestuen.
- Stor stue mod haven, ofte med store vinduespartier og skydedør.
- Tre-fire værelser på 8–12 m² langs gangen.
- Ét badeværelse og evt. et lille gæstetoilet.
Styrker og svagheder
| Styrker | Svagheder |
|---|---|
| Ét plan uden trapper | Lang gang med spildplads |
| God, rektangulær grundform | Små værelser |
| Have på alle sider | Lukket køkken passer dårligt til moderne familieliv |
| Mange kan bygges om uden store indgreb | Dårlig isolering og ældre installationer |
Typiske ombygninger
Den mest almindelige ombygning er at fjerne væggen mellem køkken og spisestue eller stue og lave et køkken-alrum. I mange parcelhuse er indervæggene ikke bærende, fordi taget bæres af spær, der hviler på ydervæggene – men det skal altid undersøges i det konkrete hus. Se Fjerne en væg.
Andre populære projekter er at slå to små værelser sammen, udvide badeværelset, bygge en tilbygning mod haven eller udnytte loftet. Husets energiforbrug kan også forbedres meget med efterisolering og nye vinduer – se Energieffektiv renovering.
Kig efter dette ved køb
- Tagets tilstand – tagpap, eternit eller tegl?
- Kloak og afløb, som ofte er fra byggeåret.
- Elinstallationen – er der HFI/HPFI-relæ og nok grupper?
- Tegn på fugt i kælder eller krybekælder.
- Hvad tilstandsrapporten siger. Se Tilstandsrapporten forklaret.
Tegn dit parcelhus
Fordi parcelhuse ofte er rektangulære og bygget i ét plan, er de lette at tegne. Mål ydermålene, tegn ydervæggene, og læg rummene ind. Så kan du prøve et nyt køkken-alrum eller en tilbygning af på tegningen, før du kontakter en håndværker.
Prøv det på din egen plantegning
Start fra et færdigt hus, eller tegn dit eget parcelhus og prøv et nyt køkken-alrum af.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stort er et typisk parcelhus?
Parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne er ofte på 110–150 m². Nyere huse er generelt større.
Er væggene i et parcelhus bærende?
Ofte ikke indervæggene, men det afhænger af tagkonstruktionen. Få altid en fagperson til at vurdere det, før en væg fjernes.
Kan man bygge en 1. sal på et parcelhus?
Det er muligt, men kræver byggetilladelse, statiske beregninger og at lokalplanen tillader det.