Loftshøjden har stor betydning for, hvordan et rum føles. I ældre lejligheder kan der være over 3 m til loftet, mens kældre og tagetager ofte er lavere. Når du vil indrette et nyt beboelsesrum, er loftshøjden et af de første spørgsmål.
Kort fortalt
- Bygningsreglementet (BR18 § 205) har ikke en fast minimumshøjde.
- Loftshøjden skal sikre dagslys og et godt luftskifte.
- Tidligere var praksis 2,30 m i enfamiliehuse og 2,50 m i etageboliger.
- Kommunen vurderer den konkrete sag.
Hvad siger reglerne?
Ifølge BR18 § 205 skal beboelsesrum og køkken have en loftshøjde, der sikrer dagslys i rummet og et volumen, der giver et naturligt luftskifte. Loftshøjden skal ses i forhold til rummets dybde, størrelse og vinduernes placering. Der er altså ikke et fast tal – kommunen vurderer det konkrete projekt.
Tidligere praksis
| Boligtype | Tidligere praksis |
|---|---|
| Enfamiliehuse | mindst 2,30 m |
| Etageboliger | mindst 2,50 m |
De gamle mål bruges stadig ofte som pejlemærke.
Kælder og tagetage
Kældre og tagetager har ofte lav loftshøjde. Vil du indrette dem til beboelse, skal der også være dagslys og flugtvej. Ved skråvægge tæller kun den del, hvor der er over 1,5 m til tagbeklædningen, med i arealet. Se Kælderen og Halvandetplanshuset.
Lavt loft i praksis
Lavt til loftet kan føles trykket, men indretning kan gøre en stor forskel. Se Rum med lavt til loftet.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg sænke loftet i min lejlighed?
Det afhænger af den konkrete situation og evt. foreningens regler. Spørg kommunen, hvis loftshøjden bliver lav.
Artiklen er en generel orientering og ikke juridisk rådgivning. Kommunen afgør den konkrete sag.